MenuDansk

Daito ryu aikijujutsu

Daito ryu aikijujutsu har en lang historie, som går flere århundreder tilbage. Indtil starten af 1900-tallet var stilen hemmeligholdt og blev kun undervist til en lukket adelig gruppe i Aizu lenet i Japan. Denne gruppe var tilknyttet lenets hof og opholdt sig primært indenfor borgens mure. Daito ryu udsprang af behovet for at beskytte sig her, i en dagligdag hvor den primære trussel var pludselige, uventede angreb.


Forsvar: Okamoto Seigo

Stilen er fokuseret på ubevæbnet selvforsvar mod traditionelle angreb. I det 20. årh. var Daito ryu en af hovedinspirationskilderne til bl.a. Aikido og Hakko ryu.

Teknik

Der findes i dag flere Daito ryu organisationer, som har forskellige fokus.

I Roppokai fokuseres på stilens små subtile teknikker. Da de er komplicerede og svære at udføre, bruges meget af tiden på at træne principperne, som er afgørende for teknikkernes udførelse. Teknikkerne øves siddende på knæene (på traditionel japansk vis), stående og liggende.

Er Daito ryu noget for dig?

Det bedste svar vi kan give er: "prøv at være med".

Du er altid velkommen til at kontakte Kenikan for at få afklaret evt. spørgsmål, men også for at aftale en prøveperiode. Du kan læse mere herom under Optagelse

 

- Copyright 2009 -